Mellow Studios - interview

Mellow Studios

 

Vi har været så heldige at interviewe den mega seje og helt fantastiske Theresa Aarestrup, som ejer butikken og webshoppen Mellow Studios. Vi fik lov til at høre hendes baggrund, hvad der fik hende til at starte sin egen virksomhed og hvorfor hun er endt, hvor hun er i dag. Vi håber, I synes hendes historie er lige så spændende, som vi synes!

Inden Theresa startede sin virksomhed Mellow Studios, har hun haft en 25 år lang karriere som indkøber og produktudvikler, hvor hun har arbejdet hos nogle af de største tøjvirksomheder i DK. Her har hun været en stor del af designprocessen, stået på messer og solgt ind til butikker og været talsmanden mellem leverandører og butikker. Derudover har Theresa været på en masse indkøbs/inspirations ture rundt i hele verden. Heraf mener hun, at man naturligt igennem mange år i branchen, får en lyst til at starte sit eget mærke.

Dette ønske valgte hun at realisere. Theresa startede med, at designe hendes helt egne produkter, som hun kaldte 3rd Chapter. Hun fandt dog hurtigt ud af, at hun elsker direkte kundekontakt og at inspirere kunder til, at købe tøj, de ikke troede passede til dem. Derfor åbnede hun Mellow Studios butikken i 2020, hvor hun blandt andet sælger 3rd Chapter, som det eneste sted i Danmark, samt en masse andre nøje udvalgte mærker indenfor tøj, beauty, boligtilbehør mm. Mellow Studioes er derfor i dag en livsstilsbutik.

Theresa startede butikken i et lille lokale, men til trods for covid-19 valgte hun allerede i efteråret 2020, at flytte i større lokaler på selve gågaden, da hun blev ringet op med tilbuddet om det. Hun brugte vinterens lockdown til, at renovere lokalet og er nu godt i gang efter genåbningen. 

Theresa drømmer om, at holde fokus og koncentration på fortsat, at være Danmarks hyggeligste butik, og så håber hun, at hun kan åbne endnu en Mellow Studio i en anden by med samme liv, personlighed og service. 

I interviewet fortæller Theresa også om, hvad hun lægger vægt på hos en leverandør, de udvalgte produkter samt materiale. Alt dette kan du høre om i vores 30 minutters interview med Theresa. 

 

Klik på billedet for at se interviewet

 

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!